11. tur december 2009
Vores 11. tur til Disneyland Resort Paris var også den 3. gang, hvor vi skulle fejre jul i
Disneyland Resort Paris. Det havde de andre gange været en stor oplevelse, så forventningerne var høje. Vi havde
bestilt rejsen gennem FDM-Travel, hvilket var første gang til en Disney tur. Det var en god beslutning, for de
havde 100 % styr på tingene og vi fik alt arrangeret hjemmefra, både med fly, busser og julemiddag.
Vi ankom den 23. december og skulle bo på Disneys Hotel New York, hvor vi havde boet 7 gange
tidligere. Hotellet er i en klasse for sig selv og er blevet vores favorit hotel. Fornyelserne var der ikke så
mange af, men der var dog kommet nogle nye shows og en bil parade i Walt Disney Studios Park.

Man havde endnu ikke løst problemet med Fastpass til Crush´s Coaster, så ventetiden var hurtigt
oppe over 70 minutter. Det er ærgeligt, men forlystelsen er stadigvæk ventetiden værd.
Vores juleaften skulle fejres på Disneys Hotel New York, hvor vi skulle spise på Manhatten
Restaurant. Menuen var med 4 retter og bestod bla. laks, kalkun, ost og en fransk specialitet - Yule log.

Underholdningen var med alle Disney figurerne, tryllekunstner og en ung kvinde, der var et
slangemenneske. Der var god tid til at nyde maden, mens børnene og de voksne blev underholdt. Til sidst kom
julemanden og alle børnene fik en speciel Disneyfigur som minde.

Juleaften blev igen en stor succes og vi sluttede dagen af på New York City bar, hvor en Pina
colada blev nydt til god musik.
Resten af ferien gik med hygge i begge parker og særligt Fantillusion Parade vakte stor opsigt,
da Disneyslottet i år var særligt udsmykket med over 1 million lyspærer, der var en del af showet.


|