Danmarks største private hjemmeside om Disneyland Resort Paris

<< Previous    1  [2]  3    Next >>

Buffet service

Mellem 11 og 21 € pr. person

Plaza Gardens Restaurant.

Denne restaurant ligger tæt på slottet for enden af Main Street i Disneyland Park. Restauranten er udsmykket som en gammel victoriansk herskabsvilla og man har en stor buffet, hvor man kan vælge mellem forskellige internationale retter. man kan desuden komme til te selskab med disneyfigurerne, men det skal bestilles i forvejen. Maden er i orden og der er en fin anretning til børnene.

Indgangen til Plaza Garden

The lucky nugget saloon.

Denne restaurant ligger i Frontierland og er indrettet som en gammel western saloon, der er bygget op omkring en stor scene. Historien er, at Diamond Lil fandt en stor guldklump og byggede saloonen for pengene, da hele området blev til en guldgraver by. Man kan se guldklumpen ved indgang til restauranten i venstre side. Der serveres en stor buffet med internationale retter. Det er en del af Character lunch med disneyfigurerne, så man bør bestille bord i forvejen. Et stort tag selv slikbord gør det ideelt for børnene.

The Lucky Nugget

Auberge de Cendrillon.

Denne restaurant ligger bag slottet og er en hyldest til Askepot. Man kan se hendes græskarkaret parkeret i gården. Restauranten er virkelig flot udsmykket og der er ting fra filmen overalt i restauranten. Det er næsten umuligt at få plads, så man bør bestille på forhånd, da restauranten har nogle mærkelige åbningstider. Var indtil sidste år et udsøgt sted med en varieret menu, men nu har man lavet det om til en buffet af tvivlsom karakter. Er dog stadigvæk et besøg værd på grund af udsmykningen og den helt specielle dessert.

Nok den mest berømte dessert i DLP

<< Previous    1  [2]  3    Next >>