|
Parker i Disneyland Resort Paris
Disneyland Resort Paris er et kæmpe område, hvor der indtil videre er 3 parker, som har hver deres stil og formål.
Her følger en beskrivelse af de 3 parker, der indtil videre findes i Disneyland Resort Paris. Man taler allerede om
en 3 park, som formentlig bliver et vandland.
Disney Village
Når parkerne er lukket kan man forlyste sig i Disney Village, der ligger placeret ud til Disney
Lake og forbinder hotelområdet med parkerne. Det er bygget op som en stor shoppingstreet, hvor der ligger spændende
butikker, diskotek og restauranter. I området er der også en stor biograf og arenaen til Buffalo Bills Wild West
Show. Disney Village er godt udsmykket med lys og figurer, om man kan prøve forskellige forlystelser - mod
betaling. Et spændende besøg er væggen ved Planet Hollywood, hvor man kan se håndaftryk fra berømte
skuespillere.
Der er mange gode restauranter og flotte udsmykkede butikker i området, så man går tit derned om
aftenen, eller når man går til eller fra parkerne. Af gode spisesteder kan nævnes Anettes Diner, Planet Hollywood
og Cafe Mickey. I 2005 åbnede King Ludvig, som er en rigtig flot restaurant, men med dårlig mad. Sidste år åbnede
Cinema Max en stor spillehal, hvor man kan prøve alverdens vilde maskiner.
Disneyland Park
Disneyland Park åbnede den 12. april 1992 og betegnes som Disneyland, selv om Disney Studio
åbnede i 2002. Området dækker ca. 570.000 m2 og er opdelt i 5 tema lande: Main Street USA, Frontierland,
Adventureland, Fantasyland og Discoveryland. Der er ca. 28 kørende forlystelser i parken og ca. 25 restauranter,
der til kommer de særlige område, hvor man bare går igennem et tema eller en historie. Her kan nævnes Aladdin eller
La Cabane des Robinson. I Main Street USA findes nogle af de flotteste butikker i Disneyland Resort Paris, hvor man
har pyntet med gamle effekter fra Walt Disney´s barndom.
I Main Street USA har desuden "rigtige" beboere, som gør det til en stor oplevelse at standse op
og lytte, mens de danser, snorker, børster tænder eller er på besøg hos tandlægen.
Slottet er parkens synligste sted og en stor oplevelse. Slottet er "kun" 43 m højt, men ser
meget højere ud på grund af det ligger på en bakketop. Der er indrettet med 2 butikker i stueetagen og en levende
drage i kælderen. Man kan gå op på 1. sal, hvor Tornerose ligger og sover
Af andre store seværdigheder kan nævnes Phantom Manor, hvor der lever 999 spøgelser. Datteren
til en rig godsejer blev forelsket i en simpel cowboy og da de besluttede sig for at gifte sig, forvandt han
sporløs. Hun døde af sorg og går stadigvæk rundt i huset for at finde sin elskede. Det var hendes far, der fik ham
skaffet af vejen.
Der er også Pirates of the Carabbian, som er blevet en utrolig populær attraktion efter filmene
med Johnny Depp og Orlando Bloom. Man går ind i en stor sørøverborg, hvor man bliver mødt af ægte sørøvere, der
placerer dig i en båd. Så sejler man op af et vandfald og kommer mellem en kamp mellem et sørøverskib og en by.
Kuglerne og vandet falder omkring en, indtil man sejler ind i en by, hvor sørøverne er på hævntogt. Den første del
af byen er indtagt, mens den anden del af byen står i flammer. Til sidst sejler man ned af et vandfald, indtil man
løber ind i en rigtig sørøverskat. Forlystelsen er blevet lavet om i USA med nye figurer fra filmen og rygterne
siger, at det også sker i Europa i forbindelse med premieren på den 3. film.
Stemningen i parken er utrolig dejlig med musik overalt, ligesom der er rent og pænt. Man kan
ikke mærke, at der er op mod 30.000 gæster i parken.
|