Danmarks største private hjemmeside om Disneyland Resort Paris

<< Previous    1  [2]  3    Next >>

Ved ankomst til hotellet får man udleveret en kuvert med billetter til parkerne og de arrangementer, som man har bestilt hjemmefra. Udløbsdatoen står på bagsiden, så tjek om datoerne er korrekte, mens du bliver betjent. Man får også udleveret et Disneyland Identity card, som er bevis for, at man bor på et Disney hotel. Hvis man fremviser sit Visa kort ved ankomst, kan "hotelkortet" også bruges som betalingsmiddel i hele Disneyland Resort Paris. Der er en begrænsning på 150 € pr. transaktion og hvis man opnår et kreditkøb på 600 € vil pengene blive trukket fra ens konto. Ellers bliver pengene først hævet, når man forlader Disneyland Resort Paris. Det er muligt at få lavet et kort til sin ægtefælle på samme Visa kort, hvis man beder om det. Kortet skal medbringes hele tiden og fungere også som sikker adgangstegn til begge parker, hvis der skulle være overfyldt, da hotelgæster har første prioritet.

Afhængig af sæsonen vil der være forskellige arrangementer og aktiviteter, men man kan altid få en ny opdateret aktivitetsfolder i receptionen. Hvis I har tilmeldt jer forskellige arrangementer såsom Buffalo Bill´s Wild West Show eller middag med Disney vennerne skal I være opmærksom på, at der skal bookes tid hos concierge i forhallen. Der kan man i øvrigt altid få hjælp og vejledning.

Ophold - Buffalo Bill´s Wild Vest Show 

Adgang til parkerne

Parkerne er åbne på forskellige tidspunkter hele året rundt, så tjek de aktuelle åbningstider inden I tager afsted eller ved ankomst til hotellet, hvor det altid står på en tavle i foyeren. Hvis man kommer fra hotellerne eller i bil/tog, er det første man møder Disney Square, der ligger i forlængelse af RER-stationen. Herfra kan man se begge parker og der er også skilte, så man nemt kan finde vej til Disneyland Park eller Disney Studio. Der er adgangskontrol på Disney Square, hvor sikkerhedspersonale kigger tasker igennem. Det er en direkte konsekvens af 11. september. Det er underordnet om man køber billetter det ene eller det andet sted, da billetterne gælder til begge parker. I gamle dage skulle man havde et "hand stamp" hvis man skiftede mellem parkerne, men det gælder ikke længere. En dagsbillet er ca. 440 kr. pr. person. Hvis man er gæst på et af hotellerne, vil man ved ankomst havde fået udleveret sine billetter, der gælder i hele perioden. Tjek udløbsdatoen på bagsiden, da vi har oplevet fejl.

Ophold i parkerne

Man må ikke medbringe dyr i parkerne, medmindre det drejer sig om en førerhund. Man kan dog aflevere sit kæledyr ved et dyreinternat, der ligger i forlængelse af den store parkeringsplads.

Medbring ikke store tasker eller paraplyer, da det kan gøre det besværligt at komme rundt. Hvis der skulle regne, kan man købe nogle billige regnslag i det fleste butikker. En rygsæk er en god ide, men vær opmærksom på lommetyve, så behold alle værdierne i en bæltetaske.

Det er en god ide at medbringe en vandflaske, da man flere steder i parkerne kan få fyldt vandflaskerne. Det kan være en dyr fornøjelse at købe sodavand hele tiden.

Når man først er kommet ind i Disneyland, er der mulighed for at få et kort over parken. De findes på det fleste sprog - dog ikke dansk - og gir et godt overblik over parken. Kortene findes under jernbanestationen eller i City Hall. I Disney Studio findes de ved indgang til Hal 1.

Shows og parader er forskellige afhængig af sæsonen oget kapitel for sig selv, så det bør man ikke snyde sig selv for. De aktuelle shows og parader kan ses på en tavle i foyeren på det hotel, hvor man opholder sig. Det er også muligt at få udleveret en brochure ved receptionen. Der findes også en dags aktuel opdatering på dette link

Der er en stor fotobutik i starten af Main Street, hvor man kan købe alt til digitalt udstyr, samt kameraer, videokamera og film.

For enden af Main Street ligger Town Square, hvor man kan køre med toget rundt i parken eller gå ind på City Hall og få et kort eller bestille en guidet tur. Det er også herfra paraderne starter eller slutter. Paraderne går den ene vej den ene dag og den modsatte vej den næste dag. Town Square er et godt sted at stå, da man altid har et godt udsyn, da hele paraden skal rundt om pladsen. Hvis man skal videofilme kan man gå op ad trappen til Main Street Railroad Station, hvor man har et godt udsyn. Det kan dog være spærret i forbindelse med paraderne.

Sørg for at få et godt morgenmåltid inden besøget i parkerne og vendt så med at spise til efter kl. 1400, da der er meget run på spisestederne mellem kl. 1200-1400.

Hvis I bor på et af hotellerne så udnyt jeres Shoppingservice, så I ikke slæber rundt på alle tingene hele dagen. Ellers så vent med indkøbene til sendt på dagen, hvor der ikke er så travlt i butikkerne. Udvalgene er forskellige fra butik til butik, men det meste kan købes i Disney Village, hvor der heller ikke er så langt til hotellerne.

De fleste store forlystelser har nu fået "Fastpass", som gør det muligt at springe køen over. Man går til en bestemt billetluge ved forlystelsen, hvor man indsætter sin billet til parken. Så kommer der en billet ud, hvor man får et tidspunkt, hvor man skal komme tilbage til forlystelsen. Ved dette tidspunkt kan man gå direkte til en speciel indgang, hvor ventetid bliver max. 10 minutter. Man kan kun få et Fastpass pr. billet ad gangen, så brug det omhyggeligt. Vær i særdeleshed opmærksom på højdekravene, samt at Peter Pan er tidligt udsolgt med Fastpass.

 
<< Previous    1  [2]  3    Next >>