Disney´s Newport Bay
Club
  
Newport Bay Club var det hotel, som vi boede på i Disneyland, da vi tog derned første gang i
2001. Hotellet er det største hotel af træ i Europa og har næsten 1100 værelser. Hotellet ligger ud til Lake Disney
ca. 10 minutters gang fra forlystelsesparkerne. Hotellet er bygget op som et gammelt strandhotel fra omkring
århundredeskiftet og er virkelig flot indrettet med mange maritime ting. Personalet går rundt i sømandstøj, så man
føler sig virkelig hensat til et luksus strandhotel.

Der er et meget stort indendørs og udendørs
swimmingpool med jacuzzi, børnebassin og soppebassin. En dejlig stor
butik sørger for, at man altid kan få købt den ekstra ting, som man glemte i parken.

Alle værelser er indrettet i nautisk stil med blålige farver og
har plads til 4 personer i 2 dobbeltsenge. Der er dejligt badeværelse med badekar, så man kan slappe af efter en
lang dag i parkerne.
Alle værelser er indrettet i nautisk stil med blålige farver og
har plads til 4 personer i 2 dobbeltsenge. Der er dejligt badeværelse med badekar, så man kan slappe af efter en
lang dag i parkerne.
Der er som standard aircondition og boks på værelserne, ligesom
der er minibar.
For et lille ekstrabeløb, kan man få et værelse på Admirals Floor,
som er værelser, som er ekstra komfortable. Desuden har man her adgang til roomservice, særskilt reception og
bagageservice.

Man betaler lidt for at få roomservice, men det er ren hygge, at sidde på værelset og spise
morgenmad eller aftensmad.
Der er desuden på hotellet 2 gode restauranter, Cape Cod og Yacht
Club, hvor man kan spise virkelige gode fiske- og grillstegte retter.
Hvis man kun har lyst til en kop kaffe eller en drink, er der 2
barer på hotellet, hvor man kan nyde en drink med udsigt ud over Lake Disney.
Vi boede der som sagt i 2001, på vores første tur til Disneyland
Resort Paris og i 2003 boede vi igen på hotellet, men denne gang på Admirals Floor, da vi gerne ville have
roomservice. I den forbindelse fik vi også et VIP-status, der gjorde, at vi som særlig udvalgte, fik lov til at
spise morgenmad på The Captain Quarters. Det var en stor oplevelse og vi anbefaler alle, der skal bo på Newport Bay
Club, at man betaler for en opgradering til Admirals Floor.

Retur til hotel menu
|