|
Vores 6. tur i
juli 2005 blev igen bestilt gennem Pan Rejser A/S og vi
havde igen valgt en kør-selv ferie med 7 overnatninger på
Disney´s Hotel New York, der var blevet vores foretrukne hotel.
På vej ned havde vi overnattet i Liege, så vi var frisk og
udhvilet, da vi kun havde kørt ca. 350 km. Det var heldigt at
vi havde bestilt i forvejen på Formula 1, da tour d´France var
i Liege den dag vi ankom, så alt var udsolgt. Vi ankom til
hotellet sidst på formiddagen og igen var alle ting klar ved
ankomst. Denne gang var vi heldige at få et værelse med Lake
view, så vi havde udsigt ud over Disney Lake. Vi har
efterfølgende bestilt det hver gang vi har boet på Disney´s
Hotel New York, da udsigten er helt fantastisk og merprisen er
ganske begrænset.
Et af årets
nyheder var en stor luftballon ved Disney Lake, der er bygget
op som en gammeldags ballon med flotte udsmykninger. Ballonen
kan hejses op til 100 m over Disney Lake afhængig af vejret og
udsigten er imponerende. Fra ballonen er der en flot
udsigt og man kunne se hele hotelområdet og parkerne. Ballonen
er meget sikker og bliver hejst op og ned med en stor wire, men
selve landingen kan godt gynge lidt.

Dette år var
paraden i Disneyland Park blevet lavet om, så nu hed den
Disney´s Fantillusion og bød på en parade med en historie. Den
skal opleves, for det er en virkelig flot parade, hvor der ikke
er sparet på pærer eller effekter, særligt pigerne med
sommerfuglevinger ser helt fantastiske ud i mørke, når deres
vinger gløder.

En af
nyhederne i 2005 var Space Mountain: Mission 2, der var
blevet lavet om og indviet tidligere i år. Rutchebanen foregår
inde i en kuppel og man starter med at blive skudt ud af en
kanon i retning mod månen. Lige før man er ude af kanonen,
dykker rutchebanen ind i kuplen og så går den vilde tur. Det
var en rigtig god rutschebane før, men nu havde man tilføjet
flere visuelle effekter og den var en kæmpe
oplevelse.
Vi fejrede
vores søns fødselsdag på Cafe Mickey, hvor vi mødte nogle af
Disney vennerne og fik noget rigtig godt mad, inden vi tog en
cykeltur rundt om søen. Igen var vi heldige med vejret og
det blev en rigtig god ferie, hvor vi fik en masse gode minder
med hjem.
Turen hjem gik
efter planen og vi overnattede på Formula 1 i Namour, da alt
var optaget i Liege. Standarden var ikke på samme højde som i
Liege og det lå i et belastet område. Vi kørte derfra kl. 0300
om natten, så vi kunne undgå den værste trafik på A1 op gennem
Tyskland. Vi har gjort det tidligere, og det har vist sig
at være en klog beslutning.
|