Disney´s Hotel Santa Fe

Disney´s Hotel Santa Fe ligger for "enden" af Route 66 ud til Rio Grande ca. 10 minutters gang fra begge parker.
Det ligger for sig selv bag Hotel Sequoia Lodge og der er derved ikke direkte udsyn til Lake Disney.

Området er lavet som i mexicansk stil og i Navajo-indianernes traditionelle farver.
Området får dig til at føle som turist under en bagende sol langt fra den nordlige kulde. Hotellet er i den
billige ende, så her er råd til både fiesta og siesta.

Værelserne er hyggeligt indrettet i traditionelle Navajo farver med 2 dobbeltsenge eller en
stor dobbeltseng. Der er eget bad/toilet og der forefindes telefon på værelserne, ligesom der er TV med
internationale kanaler. Der er ingen aircondition, men en ventilator i loftet.
Morgenmaden indtages i selvbetjeningsrestauranten La Cantina, hvor der også er mulighed for en
buffet om aftenen, efter en lang dag i Disneyland Resort Paris. Der er også mulighed for at nyde en drink og
slappe af i Rio Grande Bar, hvor der også er live musik og underholdning. Som på alle andre Disney hoteller, så
kommer Mickey Mouse og hans venner på besøg.

Værelserne er opbyttet som selvstændige huse og der er på et af husene en stor trappe, hvorfor
man har udsigt ud over området og det nærliggende Hotel Cheyenne. Der er egne parkeringsplads tilknyttet
hotellet.
Hotellet har som de øvrige Disney hoteller en høj standard og det kan varmt anbefales til
førstegangsbesøgende, der ikke har brug for de helt store hotel faciliteter.
Retur til hotel menu
|