|
The Twilight Zone Tower of Terror™  
Tower of Terror er den nyeste og dyreste forlystelse i Disneyland
Resort Paris og der er blevet brugt ca. 1.2 milliarder danske kroner på projektet, og det er den største
forlystelse i Disney Studios Park. Der er bygget en helt ny gade op til forlystelsen, så man føler sig hensat til
de gyldne tider i Hollywood i starten af 1930érne. Selve forlystelsen er et stort 1. klasses hotel for det
finere borgerskab i Hollywood. I 1939 blev der afholdt en stor fest, hvor de kendte og rige var mødt op.

Under festen valgte et par kendte skuespillere og en ung
barnestjerne med sin manager at tage elevatoren op til 13 sal, selv om hotellet kun har 12 etager. Under turen blev
hotellet ramt af et lyn og alle 5 personer incl. elevatordrengen forsvandt. Denne frygtelige hændelse gjorde, at
hotellet fik et dårligt ry og til sidst måtte man lukke hotellet. Hotellet har siden stået forladt, indtil I
bliver indbudt til fest?.

Forlystelsen byder på et "gensyn" med de forsvundne gæster og en
tur i elevator til twilight zone, hvor man til slut oplever et fald fra 13. sal og ned i kælderen. Som med alle
andre forlystelser i Disneyland Resort Paris, så giver forlystelsen også et flot visuelt indtryk, da forlystelsen
fremstår som et rigtigt brugbart hotel, som bare har været forladt i mange år. Ved udgang fra forlystelsen findes
en helt ny butik.
Minimumshøjde er 102 cm.
Armageddon Special Effects 
Denne forlystelse er bygget op omkring filmen Armageddon med Bruce
Willis, hvor man skal redde jorden fra en stor meteor. Efter en introduktion omkring special effect, går man vider
til et "set", hvor kulisserne fra filmens rumstation er sat op. Her skal man deltage i optagelsen af den scene,
hvor rumstationen bliver ramt at flere meteorer. Det går selvfølgelig ikke stille af sig og man oplever både
ødelagt ting, røg og masser af ild. Da man i sin tid byggede forlystelsen gav det anledning til en del problemer,
da brandvæsenet i Frankrig ikke acceptere ild i forlystelser. Man fik dog tilladelsen til sidst efter mange
prøvekørsler. Det er en flot forlystelse, hvor man ikke bliver kastet rundt i vilde sving eller loops, men i stedet
bliver bombarderet visuelt.
Moteurs... Action ! Stunt Show Spectacular
Stunts er der også i denne forlystelse, hvor nogle rigtige dygtige
stuntmænd viser deres færdigheder i biler og på motorcykler. Showet var i starten udsat for en del kritik, men
efter en amerikansk stunt koordinator har overtaget ledelsen, er det blevet et flot show. Man sidder på en stor
tribune, hvor man har udsigt ud over en italiensk havneby. Her bliver man en del af optagelsen til en
actionfilm, hvor der skal laves biljagter, skyderi, fald fra tag og personer der brænder.
.JPG)
Udvalgte personer fra publikum bliver statister i filmen, så
efterfølgende vises på en storskærm. Det er et flot show, hvor man gang på gang bliver overrasket over de
fantastiske stunts, man bliver vidne til.
Studio Tram Tour: Behind the Magic
Studio Tram Tour er en guidet bustur gennem filmens verden, hvor
Jeromy Irons fortæller om alle de kulisser, der bliver vist på turen. Her er effekter fra Pearl Harbour, Runaway
Bride, Dinotopia, The Rock og andre store film.

Publikum bliver også vidne til en filmoptagelse på nærmeste hånd,
hvor en tankbil eksplodere i Catastrophe Canyon og over 100.000 liter vand strømmer ned over publikum. Det er en
imponerende oplevelse, hvor man bagefter ser de maskiner, der gør optagelsen muligt. Man ser også en kulisse fra et
ødelagt London, hvor drager har indtaget verden. Det kan ikke udelukkes, at en drage kommer på
besøg.
Det er en behagelig forlystelse, hvor man bliver imponeret over
filmens magi.
Cars Quatre Roues Rallys
En af de nye forlystelser i Disney Studios, som er åbnet i
forbindelse med fødselsdagen i 2007. Det er en kørende forlystelse, hvor man kører i 8-tal som en slags karrusel
som i tekopperne. Den er ikke særlig vild og der er ingen krav til forlystelsen, så de små børn kan sagtens
prøve den. Hele forlystelsen er bygget op omkring filmen, så man følger man går ned af gaden i Radiator City, hvor
flere af bygningerne er gengivet i mindste detalje.
.JPG)
Det er flot lavet og den har givet et godt pift til hele
parken.
Crush´s Coaster 
Den nyeste rutschebane i hele Disneyland Resort Paris og en af de
bedste. Den foregår på ryggen af en skildpadde og man kommer igennem den samme tur som Nemo oplevede i filmen, da
han skulle prøve Atlanterhavsstrømmen. Det er en virkelig god rutschebane og den har nogle vilde effekter, ligesom
der er mange flotte visuelle effekter i forlystelsen.
.JPG)
Da der kun kan være 4 personer i hver vogn, er der en virkelig
lang ventetid på mellem 90-120 minutter fra parken åbner. På grund af den lange kø, er der nu gjort klar til
Fastpass, men problemet med at få publikum ind til forlystelsen via 2 forskellige køer er endnu ikke
løst.
Minimumshøjden er 107 cm.
CinéMagique
Hvis I elsker at gå i biografen og se en god film, er denne forlystelse helt
sikkert noget for jer. Velkommen til en gammeldags biograf med plys på sæderne, store scenetæpper og personale i
gamle piccolo uniformer. Det eneste man skal gøre er, at sætte sig til rette i sæderne og nyde en hyldest til de
sidste 100 års film magi.
Filmen er dog kun lige startet, inden en gæst vælger at snakke mobiltelefon, selv
om det er forbudt. Stik mod sin vilje, bliver han pludselig en meget vigtig del af filmen, som viser klip fra
de sidste 100 års mest populære film. En del af filmen finder også sted midt blandt publikum, der med utrolige
effekter bliver draget ind i filmen. Vi har set dette show mindst 20 gange, da vi ikke kan få nok af
effekterne.

|