Danmarks største private hjemmeside om Disneyland Resort Paris

<< Previous    1  [2]  3    Next >>

 

Disneyland Park

I Disneyland Park ligger de fleste og flotteste butikker, hvor man virkelig kan få en oplevelse, bare ved at gå ind og kigge. Hele Main Street er bygget op som en gammel gade fra Walt Disney´s barndom, hvor det hele er ført tilbage til 1920érne. Alene til butikkerne i Main Street, blev der indsamlet over 10.000 gamle effekter. Udenfor er butikkerne opført som gamle dage, hvor håndmalede skilte og reklamer viser vej til butikken. I butikkerne går personalet rundt i gamle dragter og der findes gamle kasseapparater og pengesystemer, hvor pengene blev sendt ovenpå via skinner. Systemet findes i butikkerne, så kig op i loftet.

En del af udsmykningen i Lilly´s Boutique

En af de flotteste butikker i hele Disneyland Resort Paris er uden tvivl Lilly´s Boutique, som er en hyldest til Walt Disney´s kone.  her kan man købe tøj, køkkenudstyr og alle mulige effekter til hjemmet. En anden flot butik er Main Street Motors, som er ligger på et hjørne med en gammel benzintank ude foran. Inde i butikken står en gammel bil og man kan købe lækkert tøj til rimelige priser.

Indgangen til Main Street Motors

En anderledes butik, som også fremstår som en af de flotteste og nok den største oplevelse for børnene er Boardwalk Candy Place, som er slikbutikken i Main Street.  I denne butik kan man købe lækkert Disney slik og køkkenudstyr. En af de flotteste detaljer i butikken er de store glassøjler, der er fyldt med slik.

"sliksøjlerne" i butikken

 

På hjørnet af Town Square og Main Street ligger Town Square Photography, hvor man kan købe udstyr til sit kamera eller videokamera. Det er også her man kan købe de billeder, som de professionelle fotografer tager af jeres børn sammen med Disney figurerne. Butikken er indrettet som en gammel fotobutik, og der er en masse at se på. Her finder man også en af hemmelighederne i Disneyland Park, idet man kan løfte røret på den gamle telefon på væggen, hvor man kan høre gamle samtaler og omstillingsdamen. Det er virkelig sjovt at høre på.

Indgang til foto butikken

<< Previous    1  [2]  3    Next >>