Danmarks største private hjemmeside om Disneyland Resort
Paris
August 2011
Disneyland Anaheim
I starten af juli besøgte vi Disneyland i Los Angeles i forbindelse med en 3 ugers rundrejse i USA. Parken er meget
betydningsfuld for Disney fans, da parken var den første af sin art, da den åbnede den 18. juli 1955. Parken havde
sidste år 15.98 millioner besøgende, hvilket gør den til den næst mest besøgte park i verden. Se mere om vores
oplevelser under Special.
Fyrværkeri i Disneyland Resort Paris
Rene Sindberg har været så venlig at sende et link til video, som han har optaget i forbindelse med
Bastilledagen den 14. juli. Nyd denne flotte video i HD kvalitet.
Bombe i Disneyland Resort Paris En 57 årig mand var på besøg i parken og var ikke særlig tilfreds
med vejret, samt det faktum, at nogle af sæderne ved forlystelserne var våde. Derfor valgte han at informere
personalet om, at han bar en bombe. Da det var i samme weekend som den tragiske hændelse i Oslo, så tog
personalet de korrekte sikkerhedsmæssige foreskrifter og tilkaldte politiet. Man kunne efterfølgende
konstatere, at der ikke var placeret en bombe, samt at manden ikke var i besiddelse af en bombe. Han blev
anholdt og kan se frem til livsvarigt udelukkelse fra parkerne, samt en bøde på helt op til 30.000 €.
Billede er fra Disneyland Anaheim i forbindelse med demonstration
over lønninger.
Det var vist alt for denne gang.....
Denne hjemmeside er sidst opdateret
den 8. april 2012