Danmarks største private hjemmeside om Disneyland Resort Paris

<< Previous    1  2  [3]  4  5  ...6    Next >>

 7. Tur    juni 2006

I 2006 valgte vi at bestille en kør selv ferie gennem Pan Rejser A/S på Disney´s Hotel New York, hvor vi denne gang skulle bo 7 dage og med 8 dage i parkerne. Traditionen tro, valgte vi en overnatning i Liege både derned og hjem på et Formula 1 hotel. Da vi ankom var alt i skønnes orden og vi fik et personligt brev fra direktøren og en gave til os alle 3. En god gestus, der gør en glad og værdsat allerede fra starten.

Vores værelse - bemærk "Turn down service"

Dette år havde Nania verdenspræmie og det kunne ses i Disneyland Resort Paris, hvor der var flere opstillinger, hvor man kunne bliver foreviget med nogle af figurerne fra filmen. Vi havde også prioriteret Løvernes Konge Show, som havde præmiere sidste år, men der var alt udsolgt. Showet vises stadigvæk i Disneyland Resort Paris og er utroligt flot, hvor figurerne spilles af rigtige mennesker.

Løvernes konge

Space Mountain var også blevet opgraderet til Space Mountain mission 2 med endnu flere visuelle effekter og en vildere rutschebane Vi oplevede den varmeste sommer i Disneyland Resort Paris med optil 37 graders varme, så aircondition på hotellerne var et must denne ferie.

Indgang til Pirates of the Caribbean

Vi nød ferien og glædede os til, at vi allerede om 6 måneder skulle retur for at holde juleferie i Disneyland Resort Paris.

 8. Tur    December 2006

Efter 6 måneders ventetid kom dagen endelig, hvor vi endnu engang skulle opleve en jul i Disneyland Resort Paris. Pan Rejser A/S kunne desværre ikke skaffe os et værelse på Disney´s Hotel New York, selv om vi havde bestilt et år i forvejen. Disneyland Resort Paris havde nemlig valgt at sælge værelserne selv, så der var ikke mange værelser i udbud til andre arrangører. Vi havde også forsøgt via FDM, men de måtte også melde pas. Resultatet blev, at vi i starten af august gik online på www.disneylandparis.com    og bestilte vores værelse selv, da der blev åbnet for vinterperioden. Det var første gang vi skulle bestille online og man var selvfølgelig lidt usikker på, om tingene nu var som vi var vant til fra Pan Rejser A/S. Hele bestillingen foregik på engelsk og vi skulle betale hele beløbet på en gang. Vi kunne ikke bestille julemiddagen online, så der måtte vi ringe til Disneyland Resort Paris, hvor vi talte med en sød kvinde. Der var dog intet at frygte, da alt var i den skønneste orden, da vi ankom til hotellet. Det var ca. 1000 kr. billigere end Pan Rejser A/S, så det er ikke sidste gang vi bestiller online.

 Vi havde valgt et værelse med Lake View og det skal jeg love for vi fik. Værelset havde direkte udsigt over Disney Lake fra 6. sal, så vi nød den gode udsigt.
 

Udsigt fra værelset


Igen blev vores forventninger indfriet og vi fik en rigtig god juleferie, hvor vi nød opholdet. Der var dog meget koldt denne gang, så vi måtte klæde os ekstra godt på og sørge for, at vi kunne få en kop varm kaffe eller kakao i ny og næ. Selve julemiddagen var et kæmpe arrangement, hvor vi fik en stor festmiddag. Det startede med champagne, sushi og laks, svinemørbrad på kartoffelbund, oste anretning, Yule log og til sidst kaffe. Desuden var der kontant underholdning for børnene med bla. ansigtsmaler, ballonkunstner, dansepiger, sang, samt de meste kendte disneyfigurer. Hele arrangementet sluttede af med besøg af julemanden, der gav alle børnene en flot gave.


Yule log - en fransk specialitet



Den er en meget stor oplevelse at bo i Disneyland Resort Paris i julen, hvor alt er udsmykket til prompt og pragt. Således har det store juletræ i Main Street ca. 11.000 pærer, og der sner med ud over gaden, når man kommer gående. Desværre fik vi stjålet en MP3-afspiller fra vores hotelværelse, mens vi var inde i parkerne. Disneyland Resort Paris har dog valgt at give os en specieloplevelse som kompensation, når vi kommer næste gang. Det kan man da kalde service.
 

Det store juletræ på Main Street

Selv om det var meget koldt denne gang, nød vi den specielle julestemning og har overvejet at holde jul eller nytår i Disneyland Resort Paris i nærmeste fremtid.

 9. Tur    Juli 2007

Da vi gerne ville være en del af festen i anledning af parkens 15 års fødselsdag, valgte vi allerede tidligt på året at bestille via Pan Rejser A/S. Vi valgte igen Disney´s Hotel New York og med Lake view, selv om det kostede 375 kr. mere om dagen. Vi havde haft det på vores sidste tur i december 2006 og det var alle pengene værd. Denne gang skulle vi være der i 8 dage og valgte at flyve derned med Air France, da det var ligeså billigt som at køre selv.

Turen derned gik planmæssigt og vi var fremme i parken inden kl. 1100. Vi fik et virkeligt godt værelse på 7. sal, hvor der var god udsigt over Lake Disney.

Udsigt fra vores værelse på 7. sal

<< Previous    1  2  [3]  4  5  ...6    Next >>