Danmarks største private hjemmeside om Disneyland Resort Paris

<< Previous    1  [2]  3  4  5  ...6    Next >>

 4. Tur    juli 2003

Efter en dejlig juleferie i Disneyland Resort Paris, valgte vi i 2003 at rejse derned i juli måned under højsæsonen. Vi kørte selv derned igen og valgte denne gang at bo På Disney´s Newport Bay Club med 6 overnatninger og 7 dage i parkerne. Vi havde boet på samme hotel den første gang vi var i Disneyland Resort Paris, men denne gang valgte vi Admirals Floor, der er en opgradering af værelserne og mulighed for roomservice m.v.. Man betaler en merpris på ca. 120 kr. om dagen og det er alle pengene værd. Vi fik desuden adgang til VIP morgenmad, hvor særligt udvalgte gæster kunne spise deres morgenmad på Captain´s Quarters, som er en speciel bar på hotellet. Det var en stor oplevelse og vi følte os som konger hele ugen.

Far og søn på Captains Quarters

For første gang var vi på denne tur inde og se Buffalo Bill Show, der foregår i Disney Village. Det er et kæmpe show med masse af indianere, cowboyer og heste. Man sidder rundt om en stor manege, hvor man får serveret rigtig god amerikansk mad, mens showet foregår foran en. Der er forskudte pladser, så alle kan se hvad der foregår. Maden består bla. af Chilli Con Carne, pølser og apple pie. "Buffalo Bill Show" Også denne gang var vi heldige med vejret, så det blev igen en stor oplevelse, hvor min søn for første gang mødte Sulley fra Monsters Inc.

Sulley fra filmen Monsters Inc

 5. Tur    Juni 2004

Vi måtte derned igen og opleve eventyret, så vores 5 tur blev igen en kør-selv ferie med 7 overnatninger og 8 dage i parken. Denne gang slog vi hul på sparegrisen og valgte Hotel Disneyland, selv om det er meget dyrere end Disney´s Hotel New York.  Selv om vi havde været inde på hotellet før, blev vi overrasket over hotellets utrolig flotte indretning, der ledte tankerne tilbage til det sidste århundrede, hvor damer gik i kjoler og mænd med slips.

Servicen var ikke helt i orden, da vores værelse ikke var klart og da vi endelig fik det, havde man "glemt" en seng til vores søn. Det blev først bragt i orden sent om aftenen, så det var vi lidt sure over.  Motionsrummet var heller ikke særligt stort og det blev benyttet af personalet, så det var svært at komme til at træne. Det samme gjorde sig gældende i hotellets swimmingpool, der ikke var større end et badekar. Børnene måtte ikke bruge jacuzzien, selv om det skulle være et børnevenligt hotel.

Hotel Disneyland med hovedindgangen

Når det så er sagt, så er standarden meget høj og man får virkelig noget for pengene. Der er flotte restauranter og barer, så man nyder et hvert sekund på hotellet.

Dette år havde filmen Peter Pan verdenspremiere, så på Kaptajn Klo´s sørøverskib kunne man hver dag set et show, hvor Peter Pan og hans venner reddede Wendy. Der var også lagt effekter ud blandt publikum, så der var nogle der fik sig en oplevelse.

Vi skulle for første gang ind og se Buffalo Bills Wild West Show,  hvor man sad rundt om en manege og spiste, mens et stort show foregik foran en. Showet kan varmt anbefales, da man får virkelig god mad, mens cowboyer og indianere kæmper foran en.

Vi var igen heldige med vejret, så det blev en uforglemmelig ferie. 

 6. Tur    juli 2005

Vores 6. tur blev igen bestilt gennem Pan Rejser A/S og vi havde igen valgt en kør-selv ferie med 7 overnatninger på Disney´s Hotel New York, der var blevet vores foretrukne hotel. På vej ned havde vi overnattet i Liege, så vi var frisk og udhvilet, da vi kun havde kørt ca. 350 km. Igen var alle ting klar ved ankomst og vi var så heldige at få et værelse med udsigt over Disney Lake.

Et af årets nyheder var en stor luftballon ved Disney Lake, hvor man kunne blive hejst op i 100 m højde over søen. Der var en flot udsigt og man kunne se hele hotelområdet og parkerne. Ballonen er meget sikker og bliver hejst op og ned med en stor wire, men selve landingen kan godt gynge lidt.

Dette år var paraden i Disneyland Park blevet lavet om, så nu hed den Disney´s Fantillusion og bød på en parade med en historie. Den skal opleves, for det er en virkelig flot parade, hvor der ikke er sparet på pærer eller effekter, særligt pigerne med sommerfuglevinger ser helt fantastiske ud i mørke, når deres vinger gløder.

Disney´s Fantillusion parade

Vi fik også mulighed for at prøve rutschebanen Space Mountain: Mission 2, der var blevet lavet om og indviet tidligere i år. Det var en rigtig god rutschebane før, men nu havde man tilføjet flere visuelle effekter og den var en kæmpe oplevelse.

Vi fejrede vores søns fødselsdag på Cafe Mickey, hvor vi mødte nogle af Disney vennerne og fik noget rigtig godt mad, inden vi tog en cykeltur rundt om søen.  Det blev igen en god ferie, hvor vi fik en masse gode minder med hjem.

<< Previous    1  [2]  3  4  5  ...6    Next >>